Josefine og Isabella deltog 2. februar i klubtræf synkron i række F. De gennemførte deres to øvelser og vandt rækken. Stort tillykke!
I år holder vi generalforsamling mandag 24. februar 2025 umiddelbart efter træning.
Generalerne er alle vores medlemmer - og deres forældre.
Når begge revisorer har godkendt vores regnskab, vil det blive præsenteret her på hjemmesiden. Mest bemærkelsesværdigt er, at vi har haft et overskud på godt 28.000 kr., hvilket for en stor del skyldes, at vores træner, Roald, desværre forlod os i foråret 2024.
For at bruge disse penge, foreslår bestyrelsen at vi for hele jubilæumsåret 2025 laver et kontingent, der er 50 kr. pr. springer (uanset hvornår man bliver medlem). Og at kontingentet for 2026 vender tilbage til 'normalt niveau'.
Hvis nogen har forslag, der skal stemmes om (typisk lovændringer), bedes de sendt til vores kontakt-mailadresse senest 17. februar.
Selve generalforsamlingen forventes at vare af størrelsesordenen ½ time.
Lærke har tilbudt at være ny træner sammen med Jan. Hun har endnu ikke den store trampolin-erfaring, men har tidligere arbejdet med børn i flere sammenhænge. Så vi glæder os til hun rigtigt falder til i foreningen.
Vi er startet på en ny sæson. Nogle springere har valgt at stoppe efter juleferien - andre kommer til. Husk at give besked - om I 'bare' er blevet syge eller om I har valgt at stoppe. Tilsvarende for nye medlemmer - husk at sende medlemsoplysninger, så vi ved hvem der springer trampolin - og især hvem der skal kontaktes, hvis der skulle ske et uheld.
Fredagsholdet er igen åbent - det vil sige: Åbent for tilmeldinger. For der skal være 4-5 springere på et hold for at det er sjovt - ellers risikerer en springer at stå alene med en træner. Og det er jo kun den halve fornøjelse. Så hvis I har lyst til at springe trampolin om fredagen, så send en tilmelding til vores kontakt-adresse.
Vi glæder os til at ses til træning.
Vores (meget) aperiodiske tidsskrift 'Foreningsnyt' er igen udkommet i en Januar 2025-udgave. Det er sendt til kendte medlemmers mail-adresser - og kan læses under punktet 'Foreningsnyt' her på webstedet.
Til januar 2025 har Farum Trampolin Forening 50 års jubilæum. Men skal dette markeres med andet end en notits i de lokale aviser? Måske en artikel om foreningens stifter og mangeårige formand, nu æresmedlem, Lars-Christian Nielsen?
Eller har I andre ideer til, hvad vi kunne gøre for at markere jubilæet?
Forslag kan meddeles træneren (Jan Ferré) eller sendes til foreningens mailadresse
|
|
Aflyst i efterårs- sæsonen |
|
Mandage | Onsdage | Fredage |