Farum Trampolin Forening

Page
Menu
News
You are here:   Farum Trampolin Forening - Nyheder

Farum Trampolin Forening - Nyheder

Forslag til lovændringer

På generalforsamlingen d. 24. februar, skal vi diskutere forslag til ændringer af foreningens love. Der er tale om en ændring af indhold, så kig forslaget igennem. Tekstdele der foreslås fjernet er overstreget og mens tekstdele bestyrelsen gerne vil tilføje er markeret med rødt. Læs forslaget i denne PDF.

Invitation til springerweekend 14-15. marts 2019

Vi holder springerweekend 14-15 marts fra lørdag kl. 13 til søndag kl. 12. Vi mødes på Marie Kruses Skole og springer lørdag eftermiddag. Så går vi til spejderhytten Grantoften, laver og spiser aftensmad. Vi sover i Grantoften og spiser morgenmad dér. Herefter går vi tilbage til Marie Kruses Skole og springer om formiddagen.

Tilmelding til sendes senest 1. marts til kontakt@FarumTrampolinForening.dk. Deltagergebyr betales kontant på dagen eller via Mobile Pay.

Reklame for 'STEP IT UP'

Vi har modtaget en reklame for supplerende trampolinaktiviteter fra Uffe Ehlers.

Information til springerne december 2019

(opdateret 1. februar 2020)

Vi nærmer os en række datoer, som I meget gerne må skrive i kalenderen allerede nu. HUSK at kigge på alle 6 datoer :)

Mandag d. 24. februar kl. 19.00 holder vi generalforsamling. Det gør vi samme sted som vi træner. Vi ser gerne at alle deltager, både børn og forældre. Hvis man er under 15 år har man ikke stemmeret, men i så fald kan forældrene stemme på vegne af deres børn. Derfor er det vigtigt at så mange som muligt dukker op. 

Vi har fået godkendt regnskabet af vores revisorer - se regnskabet her

Bestyrelsesmedlemmer på valg i år er:
Formanden (Eva) - villig til genvalg
Sekretær (Susanne) - villig til genvalg
1 repræsentant (ud af tre) - i øjeblikket har vi kun en repræsentant, Steffen, der blev valgt ind sidste år, så med mindre han protesterer, vil vi gå ud fra, at han ikke er den repræsentant, der er på valg i år.
 
Vi vil gerne have flere repræsentanter i bestyrelsen, så overvej gerne om det kunne have interesse, ligesom man selvfølgelig er velkommen til at stille op til en af de andre poster på valg. 
Derudover vil formanden forsøge at nå at gennemarbejde foreningens love, så de bliver skrevet i et mere nutidigt sprog og i højere grad dækker de ting, vi ønsker som forening. Forslaget ligger i denne PDF
Har I nogle forslag, der skal behandles på dagen skal de sendes til
formand@farumtrampolinforening.dk
senest 8 dage før generalforsamling dvs. d. 17. februar.
 
De sidste to vigtige datoer er hhv. d. 29. marts, hvor klubtræf 2 afholdes og d. 5. marts, hvor vi senest skal have springerens tilmelding.
Klubtræf 2 er et synkronstævne, hvor man skal springe den samme øvelse og lande samtidig (i hver sin trampolin). Nogle af vores springere har over de sidste par gange leget med det. Hvis man allerede ved hvem man skal springe sammen med skal man skrive det. Vil man gerne deltage i klubtræf, men ikke ved hvem man skal springe sammen med, vil vi gerne vide det i god tid før fristen, så vi kan nå at finde en makker. Alle kan deltage i klubtræf og det er en hyggelig konkurrence, hvor man har mulighed for at møde springere fra andre klubber. Stævnet bliver holdt i Sundby Idrætspark, hal 1.
 
Og så er sæsonens sidste klubtræf lige blevet annonceret til 19. april i Lundtoftehallen. Denne klubtræf er en individuel konkurrence og der er tilmelding senest 27. marts.

Velkommen til sæsonen 2019-2020

Vi starter sæsonen onsdag 14. august 2019 (se Kalender). Som sædvanligt springer vi mandage, onsdage og fredage (se Hold og priser) på Marie Kruses Skole, i pigesalen.

Nuværende medlemmer (fra sæsonen 2018-1019) betaler kontingent senest 1. september. Nye medlemmer betaler ca. 2 uger efter første træning. Se kontingentsatser på Hold og priser Kontingentet betales enten via foreningens bankkonto, via mobilepay eller kontant til en træning (husk at få kvittering og sørg for, at vi kan se, hvilket barn, der betales for!).

Nye springere og gæster til træning

Nye springere og andre gæster betaler 50 kr. pr. træning! Beløbet afleveres til trænerne inden springningen kan starte. Beløbet kan også betales via mobilepay. Hvis springerne efterfølgende melder sig ind i foreningen, modregnes gæstebeløbet i kontingent-betalingen.

Gæsterne bliver afkrævet medlemsoplysninger - det vil sige navn, adresse, fødselsdato - så vi kan sikre os, at gæstepenge bliver registreret på det rette barn. Hvis gæsterne dukker op to eller flere gange, bliver de registreret som medlemmer.

Status på holdene

Der er ledige pladser på alle holdene.

 

 

Underpunkter

  |   top  |   next »
Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login