Tilstede var Sara, Sasha, Ida, Sylvia, Emma og Asta og deres forældre. Hertil Eva, Jan og Susanne fra bestyrelsen. Det gav 7 stemmeberettigede.

Susanne skrev referat og Asta blev valgt som dirigent. Dirigenten blev dog afhentet 10 minutter inde i mødet.

1) Formandens beretning

Eva beskrev, hvordan sæsonen startede med at vi var blevet forvist fra Marie Kruses Skole på grund af renovering af gymnastiksalen. Vi sprang så én gang ugentlig i Farum Arena. Eva kunne også berette, at vi har deltaget i klubtræf, men at vi ikke har haft springere til Dancup eller DM.

Forsamlingen havde ingen kommentarer til formandens beretning.

2) Kassereren fremlægger regnskabet

Regnskabet blev forelagt. Jan omtalte, at vi har haft en betydelig nedgang i kontingentbetalingen - hvilket er en direkte udløber af den mindre aktivitet i efteråret, der normalt er vores højsæson. Heldigvis har vi fået det aftalte kommunale tilskud.

Vores nye træner, Per, har været på kursus til 6.500 kr - mange penge, men det er vigtigt for os, at trænerne er uddannede.

Regnskabet blev godkendt uden yderligere kommentarer.

3) Indkomne forslag

Der var ikke kommet forslag fra medlemmerne.

Eva gennemgik bestyrelsens forslag til lovændringer. Der var ingen kommentarer og generalforsamlingen vedtog ændringsforslaget med 7 stemmer for og ingen imod. De gældende love vil fremover være at finde på foreningens hjemmeside.

4) Valg af medlemmer til bestyrelsen og valg af revisorer
5) Fastlæggelse af budget og kontingent

Budgettet blev godkendt som foreslået af bestyrelsen og vist på regnskabs-arket.

Kontingentet fastsættes uændret:

Familierabat: Der regnes med det samlede antal ugentlige springninger for familien i ovenstående tabel

Kontingentet betales med halvdelen i forårssæsonen og i efterårssæsonen

Furesø-rabat: For familier i Furesø Kommune gives rabat 200 kr. for forårs- hhv. efterårssæson

Passivt kontingent: 100 kr. for hele året

6) Eventuelt

Der var ingen punkter, springerne ønskede at tage op