Tilstede: Christine, Eva, Jan og Susanne

Udeblevet: Veronica

 

Regnskab

Vi har ikke fået så meget ind i kontingent, fordi vi ikke opkrævede kontingent for foråret 2021 på grund af covid 19.

Vi har kun 18 medlemmer i efteråret. Der er dog flere børn, der springer mere en end gang om ugen.

Gymnastikforbundets kontingent er steget til næsten det dobbelte.

Vi har haft høje kursusudgifter til Emily, fordi hun blev syg til det første og derfor måtte vi betale igen for det næste.

Vi har haft en udgift til gaver, da vi har udnævnt Lars-Christian til æresmedlem.

Gebyrerne er hovedsagelig for mobilepay indbetalinger.

Budget

Vi har stort set overført posterne fra 2021.

Vi får mindre i tilskud fra kommunen, fordi vi ikke har fået så mange penge ind i kontingent.

Der er sat penge af til udstyr. Flere hjul trænger til udskiftning. Vi har forgæves prøvet at få fat i Folmer. Han svarer ikke på mail.

Springerne er blevet rykket for betaling for foråret. Jan tjekker om der bliver betalt.

Der skal sendes regning til Hans og Uffe for leje af vore trampoliner.

Forældrene skal opkræves for springerlicens.

Regnskab og budget skal godkendes på generalforsamlingen den 23. februar 2022.02.07

 

Hvem er på valg til bestyrelsen?

Formand: Eva – villig til genvalg

Sekretær: Susanne – villig til genvalg

Eva spørger medstuderende om de kunne være interesseret i bestyrelsesarbejde.

 

Medlemsstatus ift. Covid-19

Der er 18 medlemmer. Vi tror, at det er på grund af covid 19.

Vi må ud og reklamere for foreningen igen.

Vi kan kontakte fritidshjemmene og tilbyde at komme med en trampolin til deres sommerfest.

 

Kommende arrangementer

Springerweekend den 12. og 13. marts 2022.

Vi springer og leger om eftermiddagen og går så til Grantoften, hvor vi overnatter. Vi slutter i Grantoften efter morgenmaden, da børnene er for trætte til at springe.

Grantoften skal reserveres.

Vi deltager i konkurrencer, hvis der er nogen og hvis springerne tilmelder sig.

Sommerafslutning onsdag den 25. maj 2022.

 

Eventuelt

Vi har fået henvendelse fra kommunen om sommerferieaktiviteter. Vi undersøger om det er muligt at udbyde trampolin i 2 weekender. Emily skal spørges om hun er interesseret. Det er lønnet. Der er ikke mulighed for hverdage, da trænerne ikke ønsker, at bruge deres ferie på det.

Hjemmesiden skal laves mere moderne – i stil med den, som Eva har lavet i sin opgave på universitetet.

Uffe kan købe den trampolin, som han lejer til kr. 20.000.