Farum Trampolin Forening

Træningssted: Marie Kruses Skole, pigesalen, Stavnsholtvej 29-31, 3520 Farum.
Bankkonto: Danske Bank reg. 9570 konto 12836449 | Mobilepay konto: 81907
Kontakt: Kontakt@FarumTrampolinForening.dk
Page
Menu
News
You are here:   Home > Farum Trampolin Forening - Nyheder > Foreningsnyt > Oktober 2019

Oktober 2019

Sæsonen genstartes

Marie Kruses Skole har nu renoveret gym­nastiksale og vi har flyttet tram­po­li­ner­ne tilbage fra Stavnsholthallen. Stor tak til Furesø kommune og til Stavns­holthallen for at hjælpe os!

Det vil sige, at vi gen­starter sæsonen på mandag og fremover igen vil have træning mandag, onsdag og fredag fra kl. 17-19 i pigesalen.

I uge 44 skal der la­ves klatrevæg i sa­len – og selv om vores ti­der umiddelbart var aflyst, har vi fået lov til at springe. Men det kræver, at vi holder os langt fra arbejdet med klat­revæggen!

Vi skal også respektere det fine, nye gulv – så udesko i salen er bare ikke i orden.

Mange har ikke været i stand til at komme fredag – og mange har ikke betalt kontingent endnu. De, der starter nu, skal regne med halvt kontingent for efterårssæsonen. De, der har betalt kontingent, taler vi med – så finder vi ud af, hvor meget, der skal overføres til forårssæsonen.

Ida svæver i Stavnsholthallen

Klubtræf 10. november i Ishøj

Klubtræf er et stævne for alle – både de dygtige og de mindre dygtige. Springere til og med 13 år kan vælge mellem at vise en øvelse med 6 spring eller en øvelse med 10 spring. Springere på 13 år og ældre springer øvelser med 10 spring.

Der er tilmeldingsfrist allerede på man­dag, 21. oktober! Tilmelding klares ved at sende en mail til kontakt@farumtrampolinforening.dk og skrive, at man ønsker at deltage. Yder­me­re skal foreningen tegne konkurren­ce­licens for springerne – og det kræver, at vi kender fødselsdato for springeren. Så nye springere skal sørge for at vi har denne oplysning.

Prisen for deltagelse er 120 kr., som be­tales til foreningens konto (reg. 9570 kon­to 12836449) eller til mobilepay (kon­to 81907).

Og så er det kun medlemmer i forenin­gen, der kan deltage – så er der ikke betalt kontingent endnu, så betal dette inden mandag.

 

« prev  |   top  |   next »
Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login